Jeg synes det er ærgerligt hvis man snyder sig selv. Det kunne f.eks. være hvis man betaler for meget for noget man kunne have fået billigere. Det kunne også være, at man ikke køber det man ville være blevet gladest for, fordi man ikke kendte til det. Derfor har jeg lavet denne forbrugerguide hvor jeg forsøger at hjælpe, så man ikke snyder sig selv.
Hvem har lavet guiden?

Det er mig, Knut Nägele, der har lavet guiden.
Tager du imod idéer til guider eller ligefrem færdige guide?
Ja, du kontakter mig bare her. Men jeg forbeholder mig retten til at sige nej tak, hvis jeg ikke vurderer idéen er nok til glæde for mine besøgende.
Garanterer du for, at tips og oplysninger i dine guides er rigtige?
Nej. Der sker hele tiden forandringer i ting, jeg kan også tage fejl og skrive forkert. Så derfor tager jeg forbehold for, at oplysninger her på sitet kan være forkerte.
Må jeg kopiere dine guides, tekster og billeder?
Nej. Jeg har ophavsret på alt materiale her på sitet. Opdager jeg at du har kopieret noget uden min tilladelse, så pudser jeg et firma på dig der er vant til at køre retssager ved ophavsretskrænkelse. Du er velkommen til at kontakte mig hvis du har forslag til et samarbejde.
Må jeg linke til SnydIkkeDigSelv.dk?
Ja det må du meget gerne. Både fra din blog, dit website eller fra Sociale medier som f.eks. Facebook, Twitter eller LinkedIn. Ved at linke er der flere der får kendskab til sitet og dets tips.
Er der sponsorerede links her på sitet?
Ja. Fordi sitet er et hobby-projekt som jeg ikke bliver betalt for at lave, så kan der godt forekomme såkaldte affiliate-links hvor jeg tjener lidt hvis der sælges noget gennem den trafik jeg leverer. Dette kan dække lidt af omkostningerne ved at lave sitet. Men guiderne her på sitet er lavet for at give de bedste tips, så hvis der er affiliate-links, så er det fordi de indeholder gode tips. Der er også mange links her på sitet der ikke er affiliate-links.
Garanterer du for at tips og guides her på sitet virker og er rigtige?
Nej på ingen måde! På alt hvad der står her på sitet er der forbehold for, at tingene er skrevet forkert, blevet forældet eller på anden måde ikke er fejlfrie. Jeg forsøger selvfølgelig at skrive tingene så rigtige og aktuelle som muligt, men derfor kan det alligevel ende med at tingene ikke er rigtige. Så det er fuldstændig på eget ansvar at følge tips og guides her på sitet.
Hvordan kan jeg støtte SnydIkkeDigSelv.dk?
- Først og fremmest ved at bruge de guider jeg har lavet her på sitet. Tipsene er lavet for at blive brugt og for at hjælpe dig med ikke at snyde dig selv.
- Du kan også støtte sitet ved at fortælle om det og anbefale det til dine venner, kolleger, familie og andre du kender.
- Du kan dele tips og guides eller hele sitet på sociale medier som Facebook, Twitter og LinkedIn. Det bliver jeg glad for og dine venner og følgere sandsynligvis også.
- Links på din blog, dit website eller forskellige online-fora bliver jeg meget glad for.
- Skriv en kommentar under den enkelte guide. Specielt hvis du har haft gavn af den, så må du rigtig gerne dele den oplevelse.