Spild ikke penge på antivirus-programmer – brug gratis løsninger!

Rigtig mange bruger en del penge på hvert år at bruge penge antivirus-programmer. Det er rigtig ærgerlig, for det er sjældent nødvendigt at bruge de penge. Se hvordan du kan klare dig med gratis løsninger.

Til Windows 10 PC: Brug Defender, Avast eller AVG

Den nemmeste gratis løsning som jeg selv bruger: Windows Defender
Windows 10 har automatisk indbygget et antivirus program og firewall som hedder Windows Defender. Selv stoler jeg på, at det er nok til at være beskyttet.

Se Microsofts egen beskrivelse af Windows Defender her

Det er gratis og så sløver det ikke din computer som mange ekstra antivirusprogrammer gør. For at det virker skal du gøre følgende:

  • Slå alle sikkerhedsindstillinger til i dit Windows 10. Nede i højre hjørne ser du et lille skjold – her skal der være et grønt flueben for at alt er slået til. Hvis ikke så klik på skjoldet og slå alting til.
  • Sørg for at din Windows altid er opdateret til den seneste version. Opdater straks til senseste version og slå automatisk opdatering til. Det gøres ved: 1. Klik på windows-ikonet nederst til venstre. 2. Vælg tandhjulet for indstillinger. 3. Vælg “Opdatering og Sikkerhed”. 4. Klik på “Søg efter opdateringer” og installer dem hvis der kommer nogen.

Vil du have ekstra virusprogram, så vælg de gratis: Avast eller AVG
Hvis du tror det er gavner at have et ekstra virusprogram, så ville jeg vælge gratis programmer. Vær opmærksom på, at prisen for at have dem er, at du jævnligt spørges om du vil opgradere til en betalt version. Og ofte får de det til at se ud som om den gratis holder op med at eksistere. Det gør det ikke! Bliv ikke snydt af dette, men klik rundt og finde den gratis version og afvis opgradering. jeg har endda en gang måttet google efter den gratis version igen og installere den på ny. Hent ikke programmerne fra utroværdige kilder, da det kan give virus og hackeradgang.

Antivirus til iPhone og iPad er ikke nødvendigt

Fordelen ved at IOS til iPhone og iPad er så lukket et system er, at det også er utrolig sikkert. Derfor er det ikke nødvendigt at bruge antivirus og firewall til disse Apple-devices.

Antivirus til Mac computere og Android mobiler

Jeg har ikke selv så meget erfaring med Mac computere og Android mobiler, så jeg har lidt svært ved at bedømme om det er nødvendigt at beskytte sig hvis man bruger Mac og Android. Men det ser ud til at både Avast og AVG har en gratis version til dem. Og som jeg nævnte ovenfor om PC, så lad dig ikke narre af beskeder om, at du skal opgradere til en betalt version. Det behøver du ikke! Nogle gange skal du dog klikke lidt rundt for at finde den gratis version igen.

Bemærk: brug af mine råd er helt på eget ansvar

Jeg forsøger selvfølgelig at give så gode råd som muligt med den viden jeg har. Men hvis der skulle opstå problemer på baggrund af mine råd, så er det helt på eget ansvar og ikke noget jeg kan hjælpe med. Men jeg håber selvfølgelig at rådene her kan hjælpe dig med at spare de unødvendige penge på et betalt antivirusprogram.

Kategorier

Kategorier
Scroll til toppen

Glæd dine venner - anbefal sitet her!

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Del på whatsapp

Gå ikke glip af nye tips og guides

Du kan til hver en tid framelde dig igen